Jubel i Aalborg: Glad og smilende Mary klar til løb

Kronprinsesse Mary er ankommet til Aalborg. 

Kronprinsesse Mary er ankommet til Aalborg. 

Foto: Ritzau Scanpix
En veloplagt kronprinsesse Mary er søndag eftermiddag ankommet til Royal Run i Aalborg, hvor hun nu er klar til at løbe fem kilometer med tusindvis af andre glade motionister og forrygende underholdning undervejs.

Humøret var tophøjt, da kronprinsesse Mary søndag omkring klokken 13.30 ankom til hyggelige omgivelser på havnefronten i Aalborg, hvor hun ti minutter efter var klar til at løbe fem kilometer sammen med over 5000 andre spændte og glade Royal Run-motionister.

Kronprinsessens tur går op igennem byen og ind i gågaderne, hvor der undervejs vil være musik og blandt andet en heppezone med DJ-musik arrangeret af Nordjyllands Idrætshøjskole.

Dejligt med opbakning

Og det er netop de mange heppende og glade mennesker, som kronprinsesse Mary tidligere har fremhævet under Royal Run, som værende med til at få hende godt igennem løbet.

- Jeg løb langt over evne og fitnessniveau på grund af Odenses fantastiske heppekor hele vejen rundt. Det er helt vildt, sagde hun således, da hun i 2018 løb 10 kilometer-ruten i Odense.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Anden gang i Aalborg

Sidste gang kronprinsesse Mary løb Royal Run var i 2019, hvor hun også ligeledes løb i Aalborg - dengang først fem kilometer og derefter 1609 meter med børn fra Lykkeliga og Julemærkehjemmmet i Aalborg.

Året efter blev Royal Run aflyst og i 2021 udskudt endnu engang, men nu er kronprinsesse Mary, ligesom kronprins Frederik klar til igen at give den fuld gas med løb.

Frederik samler danskerne

Over 78.000 løbere er i år tilmeldt løbefesten Royal Run, der i år finder sted i Sønderborg, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og Bornholm.

Kronprins Frederik er omdrejningspunktet for begivenheden, og både i 2018 og 2019 har hele kronprinsfamilien bakket op om løbet og mødt danskerne i uformelle, festlige rammer – og i øjenhøjde. 

Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet, og bagved står DIF, DGI og Dansk Atletik. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden