JULEHYGGE: Mary og Frederik nød en dejlig aften med Marie og Joachim
Der var gensynsglæde og store smil, da kronprinsparret og prinsesse Marie og prins Joachim dette efterår mødte hinanden til fornem festaften på rådhuset i Paris
Kort efter ankomsten gik den kongelige kvartet til bords i den fornemme festsal på Hôtel de Ville.
Mary og Frederiks lille kiks
Joachim og Marie gik først ind i salen, hvor 400 gæster ventede.
Derefter gjorde kronprinsparret deres entré og fandt deres borde. Med lidt besvær. Mary og Frederik blev i hvert fald vist til det forkerte bord i første omgang.
Mary gik til kronprinsens bord og Frederik gik til kronprinsessens, hvorefter de hurtigt byttede plads og fandt den rette stol ved det rette bord.
Skøn korsang
Danmarks ambassadør i Frankrig Michael Starbæk Christensen var vært for middagen, og under arrangementet var der underholdning ved DR Pigekoret, som kronprinsesse Mary er protektor for.
Middagens menu udførtes og præsenteredes af den danske Michelin-kok Andreas Møller, der til daglig er chefkok i Danmarkshusets, Maison du Danemarks restaurant Copenhague.
Mere julehygge i december
Du kan glæde dig til meget mere julehygge i vores royale december-serie, som fortsætter resten af året.