Tirsdag, 27. oktober 2020 - af Marianne Singer

Kæmpe ændring: Mary måtte flytte lokale

Kronprinsesse Mary. 
Kronprinsesse Mary. 
Foto: Ritzau Scanpix
For første gang i ni år måtte det store Julemærke-arrangement, kronprinsesse Mary støtter op om, holdes et andet sted end på Københavns Rådhus.

Det årlige Julemærke-arrangement, som kronprinsesse Mary deltog i mandag formiddag, var på mange måder anderledes end det plejer.

På grund af coronarestriktionerne blev der blandt andet skåret kraftigt i antallet af deltagere. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mest bemærkelsesværdigt

Men mest bemærkelsesværdigt var, at arrangementet på grund af coronakrisen, blev flyttet fra Københavns Rådhus til mere intime rammer på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde.

Afsløringen af årets Julemærke har ellers fundet sted på Københavns Rådhus siden 2011. 

Første gang 

Og eftersom kronprinsessen blev protektor for Julemærkefonden i 2014 var i år det første gang, at hun har været med til arrangementet udenfor København. 

Sammen med kunstneren Tomas Björnsson afslørede kronprinsessen årets Julemærke, der har titlen "Jul i Fællesskab" og har 100-året for genforeningen af Danmark og Sønderjylland samt en hyldest til det fællesskab, som børn på Julemærkehjemmene bliver en del af, som tema.⁣

Årets Julemærke. 
Foto: Søren Hytting

⁣Hjælper mange børn

Julemærkefonden hjælper hvert år omkring 1.000 børn i alderen 7-14 år til en bedre tilværelse på de fem Julemærkehjem.⁣

Kronprinsessen sammen med kunstneren bag årets Julemærke, Tomas Bjørnsson. 
Foto: Søren Hytting

Indtægterne fra salget af Julemærket bidrager til driften af Julemærkehjemmene. 

Julemærket kan købes online på e-julemaerket.dk og i forskellige butikker.

Årets Julemærke. 
Foto: Søren Hytting

Det er også muligt at støtte med donationer via julemaerket.dk eller MobilePay 671041.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden