30. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpe dag i Fredensborg: Sådan følger du med i Isabellas konfirmation

Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Vi har glædet os længe til at dække prinsesse Isabellas konfirmation, og nu er dagen kommet. Du kan følge med i den fornemme royale familiefest med prinsesse Isabella i hovedrollen lige her på Danmarks Royale Website

Prinsesse Isabella bliver i dag konfirmeret i Fredensborg Slotskirke klokken 12.00.

Der sker dog allerede noget meget interessant på Fredensborg Slot før konfirmationen i slotskirken.

Følg med i Isabellas fest

Du kan følge med når, kronprinsfamilien anført af konfirmanden ankommer til Indre Slotsgård, hvor de bliver modtaget med åbne arme af dronning Margrethe.

Også efter konfirmationen i slotskirken er der meget at glæde sig til.

Stort højdepunkt

Et af højdepunkterne er, når konfirmanden med sin familie kommer ud på havetrappen for at møde BILLED-BLADETs udsendte og resten af den talstærkt fremmødte presse.

Du kan følge med i det hele fra tidlig morgen til langt ud på aftenen her på vores website.

Og husk at hvis du har spørgsmål til dagens konfirmation, så skal du bare stille dem til os via Facebook, så vil vi forsøge at levere et godt svar til dig.

Se med live

BILLED-BLADET sender live fra konfirmationen to gange lørdag.

Fra kl. 11:35 sender vi live fra Fredensborg Slot, hvor prinsesse Isabella og familien ankommer til slottet og bliver taget imod af dronning Margrethe.

Kl. 13 sender vi igen live, når den nyslåede konfirmand og familien stiller op til fotosceance og ord på havetrappen på Fredensborg Slot.

Følg med herunder:

Læs mere om: