
Kæmpe forventninger til fest med Frederik og Mary: Det bliver vildt

Kong Frederik og dronning Mary slapper af på sommerferie i udlandet, men snart vender de hjem til Danmark.
Mandag den 28. juli gør kongeparret deres entré til Gråsten i Sønderjylland, hvor de skal tjekke ind på Graasten Slot for at nyde en helt særlig del af deres private sommer.
Klokken 16.00 den 28. juli bliver kong Frederik og dronning Mary modtaget på Gråstens torv, og sidste år var det første gang, at Mary og Frederik som kongepar var i hovedrollen til denne særlige byfest.

Kong Frederik og dronning Mary får skøn oplevelse
Det blev en stor oplevelse for alle, og derfor er forventningerne skruet op i år.
Det bliver nok ganske vildt, for i år har de lokale ventet lidt længere end normalt på kongeparrets sommer-ankomst, og derfor er der helt sikkert opbygget en ekstra god og forventningsfuld stemning i byen.
Det at kongeparret bliver modtaget på samme måde som i 2024, glæder borgmester Erik Lauritzen fra Sønderborg Kommune.
– Det var en helt fantastisk modtagelse sidste år, hvor flere tusinde tilskuere mødte frem. Jeg er ikke i tvivl om, at vi igen i år vil se rigtig mange mennesker møde op for at ønske Kongeparret en god ferie. Det vil både være på Torvet, men også langs ruten til Graasten Slot, for det gør, at mange får mulighed for at hilse på kongeparret, siger Lauritzen.
