21. sep. 2020
Af Marianne Singer

Kæmpe glæde: Endelig kom Mary på besøg!

Kronprinsesse Mary ved ankomsten. 
Kronprinsesse Mary ved ankomsten.
Foto: Hanne Juul
Det vakte enorm glæde, da kronprinsesse Mary besøgte Informationscenter for Monumentet for Danmarks internationale indsats, efter at det kongelige besøg blev aflyst i maj på grund af coronakrisen.

Der skulle allerede have været kongeligt besøg af kronprinsesse Mary den 29. maj, men det blev aflyst på grund af coronasituationen.

Men nu, knap fire måneder efter, kunne det endelig lade sig gøre og en veloplagt kronprinsesse Mary vakte således stor glæde, da hun torsdag besøgte Informationscenter for Monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948 på Kastellet.

Glad formand

Det var glad formand for Monumentkomitéen, Jesper Helsø, der tog imod kronprinsesse Mary og viste hende rundt inde i centret, der fortæller om de mere end 185 internationale missioner, som det officielle Danmark har stået bag siden 1948.

https://imgix.billedbladet.dk/20200917_hjp2842.jpg
Kronprinsesse Mary bliver taget imod af formand for Monumentkomitéen Jesper Helsø.
Foto: Hanne Juul

Centeret er etableret i stueetagen i Kommandantgården, der ligger et stenkast fra selve Monumentet, hvor kronprinsesse Mary sammen med kronprins Frederik hvert år hædrer Danmarks faldne soldater og udsendte på Flagdagen.

https://imgix.billedbladet.dk/20200905_hjp7531.jpg
Kronprinsparret ved årets Flagdag på Kastellet.
Foto: Hanne Juul

Under besøget hørte kronprinsessen om de mange internationale operationer og missioner, som Danmark har deltaget i med både civilt og militært personel siden 1948.⁣

Læs mere om: