8. maj. 2025
Af Malan Joensen

Kæmpe navne: Vi ser dem sjældent i Danmark, men her fester de med Frederik og Mary

Nikolaj Coster-Waldau ankommer til Kronborg-middag
Video: Ulrik Ulriksen
Da kong Frederik og dronning Mary inviterede indenfor til Kronborgmiddagen, var der flere af Danmarks internationale stjerner på gæstelisten.

Blandt de mange gæster til kong Frederik og dronning Marys middag på Kronborg i anledning af Danmarks værtskab for møde i FN’s Chief Executives Board var et par af Danmarks helt store internationale navne til stede.

Og det var vel at mærke nogle kendte, vi ikke plejer at se så ofte til kendis- og royalfester på disse breddegrader.

Rabat på abonnement - spar op til 50 %

Model og fotograf Helena Christensen, 56, der blev verdenskendt i 1990'erne som en af de mest eftertragtede supermodeller på verdensplan, var med til middagen i sin egenskab af Goodwill Ambassadør for FN's Flygtningeorganisation UNHRC.

Helena Christensen har været på flere rejser med UNHRC til eksempelvis Ukraine, Jordan, Rwanda og Colombia, hvor hun møder flygtninge og fordrevne og fortæller deres historie gennem fotografiet.

”Jeg blev engageret i FN’s Flygtningeorganisation, fordi jeg gerne ville være med til at sætte fokus på nogle af de mest sårbare mennesker i verden. Jeg ville gerne hjælpe med at sikre, at deres historier bliver fortalt og hørt, og fotografiet er en meget stærk måde at gøre det på. Det er så vigtigt at huske, at der er levende mennesker og rigtige skæbner bag de mange statistikker, og det håber jeg, at jeg kan understrege med mine billeder,” har Helena Christensen tidligere udtalt til UNHCR.

(artiklen fortsætter under billedet)

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-08/_HAN9267.jpg
Helena Christensen.
Foto: Hanne Juul

Også superstjernen Nikolaj Coster-Waldau, 54, der for alvor brød igennen internationalt med tv-serien "Game of Thrones", var med til royal festivitas i FN-regi.

Nikolaj Coster-Waldau er Godwill Ambassadør for UNDP, United Development Programme, hvor han blandt andet er i selskab med Antonio Banderas, Norges kronprins Haakon og Sveriges kronprinsesse Victoria.

De tre var dog ikke med til festen på Kronborg.

Ifølge UNDP fokuserer Nikolaj Coster-Waldau især på ligestillingsarbejdet og har gennem rejser for UNDP til Kenya, Rwanda, Maldiverne og Thailand skabt opmærksomhed på sammenhængen mellem klimaforandringer og voksende ulighed.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-08/_HAN9002.jpg
Nikolaj Coster-Waldau.
Foto: Hanne Juul

Mere om: