Annonce
20. nov. 2025
Af Sofie Nymand

Kammerherre Hans Henrik Algreen-Ussing dømt i landsretten: Nu melder kongehuset ud

Kong Frederik. Indsat foto: Hans Henrik Algreen-Ussing
Kong Frederik. Indsat foto: Hans Henrik Algreen-Ussing
Foto: Hanne Juul og Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Annonce
Godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing står til at miste sine kongelige ærestitler, efter han onsdag blev dømt i landretten. Nu melder kongehuset ud i et svar til BILLED-BLADET.

Kongehuset melder ud, efter kammerherre Hans Henrik Algreen-Ussing er blevet dømt i landsretten.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kammerherren blev i 2024 idømt tre måneders betinget fængsel – en dom han ankede. Og onsdag kunne Ekstra Bladet berette, at landsretten delvist stadfæstet dommen fra byretten og yderligere skærpet den til også at omfatte grov vold.

Samlet set er kammerherren blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel samt et års frakendelse af førerretten og konfiskation af sin bil.

Det sker efter han i november 2023 eftersatte en 16-årig knallertkører, som havde forvildet sig ind på kammerherrens private vej på Tirsbæk Gods.

Det betyder samtidig, at godsejer Hans Henrik Algreen-Ussing kan miste sine kongelige ærestitler.

Annonce

Det er dog ikke sket endnu.

– Kongehuset afventer underretning om dommen fra anklagemyndigheden og vil herefter tage stilling til sagens eventuelle konsekvenser for ærestitlerne, oplyser Kongehuset Kommunikationsafdeling til BILLED-BLADET.

Fakta

Kammerherre

En kammerherre var oprindeligt en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker.

I dag anvendes betegnelsen kun som ærestitel. Det er Kongen, der tildeler titlen og den symbolske nøgle, der er placeret på højre frakkeskøde, når kammerherreuniformen bæres.

Kilde: Kongehuset

Efter kongehuset har modtaget underretningen skal kong Frederik afgøre, hvorvidt Hans Henrik Algreen-Ussing skal fratages sine kongelige ærestitler. Det er dog normal procedure i kongehuset, at personer, der idømmes frihedsstraf, får frataget deres ærestitler.

Annonce

Hans Henrik Algreen-Ussing, som hele tiden har nægtet sig skyldig, kan miste to ærestitler – kammerherre-titlen og titlen som hofjægermester, som han modtog i henholdsvis 2019 og 2010.

Mere om: