Kan du se, hvad de ligner?: Kronprinsfamilien byder på lækkert look
I dag og i aften fejres kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag, og i den anledning har fotografen Hasse Nielsen portrætteret Mary og kronprinsfamilien.
De nye billeder havde kronprinsparret den glæde at offentliggøre fredag.
Mary og Frederik og børnene ser skarpe ud
Hasse Nielsen er en anerkendt fotograf, der i sit tidligere arbejde har haft fokus på mode og skønhed, og det kan man se på hans portrætter af Mary og Frederik og børnene Christian, Isabella, Josephine og Vincent.
De sociale medier et næsten kogt over af begejstring over billederne, som flere mener ligner noget ganske særligt.
For flere, heriblandt en del influencer-profiler, har bemærket, at Mary og Frederik og børnenes stilrene, matchende og samtidig afslappede look ligner noget fra reklamer fra highend-modefoto, der stilmæssigt kunne passe til brands som Calvin Klein eller Levi’s.
Alle børnene bærer jeans på familiebillederne, der viser alle seks kongelige i kridhvide skjorter, og dette lækre look vækker opmærksomhed.
Dansk-australsk look
På kongehusets Instagram-profil og Facebook er der mange kommentarer, som har fokus på det særlige look, der både er stiligt og afslappet.
- Sjovt at se alle fire børn ens klædt og så i cowboybukser og hvide skjorter, det bliver ungdomsmoden i år, tror jeg, og de er så skøn en familie, lyder det i en af kommentarerne på kongehusets Facebook, og et par andre skriver ”et fantastisk fint og afslappet foto af hele familien: The Danish-Australia look” samt ” herligt billede, skoene skinner, flot ung beklædning allesammen”.