13. dec. 2023
Af Sofie Nymand

Kapper båndet: Nu sælger prins Joachim

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Prins Joachim har taget konsekvensen og kappet båndet. Det skriver flere medier.

Prins Joachim har taget konsekvensen.

Han har nu solgt sine aktier i De 5 Gaarde, som han indtil den 8. december ejede sammen med Bestseller-stifter Troels Holch Povlsen. Ligesom prins Joachim er udtrådt af bestyrelsen.

Det skriver Finans og SE og HØR.

Mens Troels Holch Povlsen har ejet 77 procent af aktierne og prins Joachim indtil nu resten, har de nu valgt at sælge størstedelen af selskabets aktiviteter. Også retten til varemærket ”De 5 Gaarde” er frasolgt.

Det sker efter flere år med underskud, og i det seneste regnskab viser et underskud på over 700.000 kr.

De 5 Gaarde blev stiftet i 2001 som et markedsføringssamarbejde for fem af landets største herregårde og godser, Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Wedellsborg og Schackenborg, hvor de solgte produkter gennem webbutik og i detailhandlen. Blandt andet marmelade, øl og melblandinger.

Da lensgreve Bendt Wedell trak sig ud af samarbejdet i 2019, overtog Troels Holch Povlsen hans bid.

Troels Holch Povlsen
Troels Holch Povlsen
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Prins Joachim, der er uddannet landmand og agrarøkonom, ejede Schackenborg, og ifølge slottets hjemmeside var det prinsen, der tog initiativ til De 5 Gaarde. Nu ser det dog ud til, at han endegyldigt har kappet båndet.

Prins Joachim solgte Schackenborg i 2014, men familien har fortsat en privat bolig på slottet.

Læs mere om: