25. nov. 2018
Af Marianne Singer

Kendt politiker foreslog kronprinsesse Mary til fornem pris

kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
En kendt dansk politiker blev så begejstret for kronprinsesse Marys fødselsdagstale til Frederik, at han foreslog hende til talerpris.

En rørt og beæret kronprinsesse Mary modtog Danske Talers pris Årets tale 2018 for den flotte fødselsdagstale, hun holdt for kronprins Frederik i maj.

Til stede ved prisoverrækkelsen, der foregik i forbindelse med den årlige taleskriverkonference, Logograf, i Vartov i København, var også den herre, som havde været den første til at udpege kronprinsesse Mary som oplagt vinder af dette års talerpris.

Bedste tale kom fra Mary

Således fortalte bestyrelsesformanden i Fonden Danske Taler, Jesper Troels Jensen, i sin velkomsttale, hvordan det var den kendte Venstre-politiker Bertel Haarder, der havde gjort ham opmærksom på Marys tale som kandidat til den fornemme pris.

- Og så møder jeg Bertel Haarder på Folkemødet. Og så siger Bertel til mig: "Det er da kronprinsessen, der skal have den i år. Det kan da ikke være anderledes," lød det fra Jesper Troels Jensen, der efterfølgende kom frem til, at der ikke var blevet holdt en bedre tale end kronprinsessens i 2018.

Lyttede med i sommerhuset

Bertel Haarder, der overrakte prisen til kronprinsesse Mary, fortalte under prisfesten, hvor og hvordan han havde lyttet til kronprinsesse Marys tale til sin mand den 26. maj.

- Jeg oplevede kronprinsessen tale i sommerhuset i Oddsherred, hvor min kone og jeg måtte følge den på en iPhone. Og det gjorde vi med åndeløs spænding og opmærksomhed, hvorefter den løb tør for strøm. Aldrig er den blevet opladet så hurtigt, forklarede han med et smil.

Bertel Haarder overrækker prisen Årets tale 2018 til kronprinsesse Mary:

https://imgix.billedbladet.dk/20181120_mho2381.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Læs mere om: