Klar udmelding under kongeligt besøg: Det er forbudt
Det var ikke alt, der var tilladt, da de kongelige tirsdag besøgte Københavns Universitet.
Lige nu er spanske kong Felipe og dronning Letizia i København, hvor de mandag indledte deres tredages statsbesøg, og i den forbindelse besøgte de det gamle universitet sammen dronning Margrethe og kronprinsparret.
Kort inden de kongeliges ankomst blev der meldt klart ud til de fremmødte fotografer – det var forbudt at bruge blitz.
De kongelige hovedpersoner havde næppe noget imod fotografernes blitz, men det gjaldt ikke besøgets hovedattraktion, den ældgamle bog ”El Libro de Los Epitomes”.
Bogen, der blev præsenteret for de kongelige gæster, stammer fra 1500-tallet, og den skrøbelige bog kan simpelthen ikke tåle det skarpe blitzlys.
Universitets retningslinjer var derfor helt forståelige. Det gik da også alligevel. På billederne kan man tydeligt se det spanske kongepar ved bogen i selskab med dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.