19. dec. 2022
Af Ulrik Ulriksen

København er cool til jul: Christian og Isabella viser et par af deres favoritsteder tæt på Amalienborg

Prins Christian og prinsesse Isabella
Prins Christian og prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
En gang imellem skal man ikke ret langt væk fra sin privatadresse for at nyde gode oplevelser og fede omgivelser. For prins Christian og prinsesse Isabella er det et hit at bo midt i København.

Prins Christian og prinsesse Isabella nyder julen sammen med deres søskende prins Vincent og prinsesse Josephine samt forældrene kronprinsesse Mary og kronprins Frederik.

Lige nu er hele familien i Australien, hvor der skal hygges hele juleferien.

Op til udlandsrejsen nød prinsesse Isabella og prins Christian december hjemme i København, hvor de passede skolen på henholdsvis Ingrid Jespersens skole og Ordrup Gymnasium.

Isabella og Christian tog os for nylig via en video på kongehusets Instagramprofil med på en spadseretur rundt i et julepyntet København.

Isabella og Christian viser rundt i det indre København

Det meste af videoen, som er klippet sammen af Isabellas og Christians mobiloptagelser, viser billeder af de to kongelige søskende på tur i deres lokale kvarter nær kronprinsfamiliens bolig i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Isabella og Christian viser os således et par af deres lokale favoritsteder i København, som er cool til jul og faktisk også på alle andre tidspunkter af året.

I videoen nedenfor, som er blevet et kæmpe hit blandt danskerne og er det mest populære royale decemberopslag indtil videre, kan du blandt andet se Christian på slotspladsen og Isabella i Nyhavn samt prinsen på Kongens Nytorv og på Strøget og også prinsessen ved Marmorkirken meget tæt på Frederik VIII’s Palæ.

Læs mere om: