2. okt. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Kong Frederik fik gæster på slottet: Sidste gang de mødtes, var dronning Mary med

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Jesper Sunesen
Kong Frederik fik en gæst på Amalienborg – og det er ikke længe siden, at kongen også besøgte ham sammen med dronning Mary.

Tirsdag var en travl dag for både kong Frederik og dronning Mary.

Først deltog kongeparret i Folketingets åbning, hvor de sammen med prinsesse Benedikte var med, da det nye folketingsår blev markeret på Christiansborg.

Herefter rejste dronning Mary den lange vej til Brasilien, hvor hun i de kommende dage er på besøg.

Kong Frederik havde en kortere tur – han tog nemlig hjem til Amalienborg, men her ventede også kongen endnu et punkt på dagens program.

Her modtog han nemlig Sveriges parlamentsformand, Andreas Norlén, i Riddersalen i Christian VII’s Palæ. Folketingets formand, Søren Gade, deltog også i besøget.

Og det er faktisk ikke længe siden, at kong Frederik også besøgte Andreas Norlén i Stockholm.

Under kongeparrets statsbesøg i Sverige var kong Frederik og dronning Mary nemlig på besøg i Riksdagen i Stockholm, hvor den svenske parlamentsformand tog imod og viste rundt.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-02/20240506_HJP2847-%281%29.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-02/20240506_HJP2889-%281%29.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: