
Kong Frederik i bevægende tale: Det føles næsten melankolsk
Kong Frederik holdt onsdag eftermiddag en stærk og bevægende tale ved receptionen på det Nationale Kunstmuseum, der afsluttede to dages statsbesøg til Letland.
I talen, som kong Frederik holdt uden noget manus, lagde han ud med at slå fast, at det snart var tid til at sige farvel, og han fortalte ærligt, at det faktisk gjorde ham lidt melankolsk.
I næste nu tilføjede han, at han også er optimistisk efter de to dages statsbesøg, som han roste i høje vendinger.
Kong Frederik kom i talen blandt andet ind på vigtigheden af at forsvare demokratiet "(...) ikke bare med ord og sang, men også i militæruniformer", og sluttede af med igen at udtrykke sin store taknemmelighed på egne og dronning Marys vegne til Letlands præsident Edgars Rinkēvičs og hans team for et fantastisk statsbesøg.
Se hele den stærke tale i videoen øverst i artiklen.



