Annonce
1. dec. 2025
Af Lærke Valentin

Kong Frederik i kærligt øjeblik med sine døtre: Mon de har lært det af prinsesse Isabella?

Prinsesse Isabella genopfriskede kong Frederiks dansetrin.
Prinsesse Isabella genopfriskede kong Frederiks dansetrin.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Prinsesse Isabella har netop danset Les Lanciers på sin skole, så mon ikke hun lært resten af familien sine dansemoves.

I weekenden pyntede kongefamilien deres store juletræ på Amalienborg, hvor de også skal fejre jul.

Træet blev fyldt med søde julekugler med familiens navne, små garder og fine figurer af Amalienborg.

Både kong Frederik og kronprins Christian samt prins Vincent var nødsaget til at kravle rundt på en stige, så de kunne få pyntet toppen af det høje træ.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Prinsesse Josephine sørgede da også for hele familien, da hun hældte varm chokolade op i familiens fine julestel.

Prinsesse Isabella var læremester

Midt i alt pynteriet sneg en lille dans sig da også ind, da kong Frederik fik sig en svingom med sine to døtre.

Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine dansede rundt med deres far, og mon ikke det er prinsesse Isabella, som har lært dem trinene?

Annonce

De kastede sig nemlig ud i at danse Les Lanciers, og netop de dansetrin har prinsesse Isabella rigtig godt styr på.

Hun dansede nemlig Les Lanciers på Øregård Gymnasium til årsbal i sidste uge.

Kong Frederik kender allerede dansetrinene fra tidligere, men mon ikke, at det var godt lige at få genopfrisket dem.

Prinsesse Josephine har umiddelbart ikke danset Les Lanciers, da det traditionelt danses på gymnasier rundt om i landet.

Mere om: