23. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Kong Frederik i ny video: Viser sine friske dansemoves frem

Kong Frederik viser sine dansemoves frem
Video: Hanne Juul
Kongen holdt sig ikke tilbage, da musikken begyndte at spille.

Kong Frederik slog sig løs tirsdag eftermiddag.

Det skete under åbningen af European Week of Sport, hvor kongen fik mulighed for at støve dansetrinene af.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Som opvarmning til arrangementet, der blev afholdt i GAME Streetmekkas store haller i Københavns sydhavnskvarter, blev der skruet op for musikken, og så blev der ellers dirigeret til dans fra scenen, hvor en enkel koreografi satte gang i bevægelsen.

Kongen var frisk og viste sine dansemoves frem. Det samme gjorde kulturminister Jakob Engel-Schmidt og EU-kommissær for sport, kultur og ungdom Glenn Micallef.

Se videoen af kong Frederik øverst i artiklen.

Det er ikke første gang, at vi ser kong Frederik give den gas på dansegulvet. I forbindelse med Kronprinsparrets Priser 2022 kastede den daværende kronprins sig ud i hiphop, og klippet gik siden viralt. Her var det også GAME, der lagde gulv til. De vandt dette år den sociale pris.

Åbningen af European Week of Sport, der i år har 10-års jubilæum, afholdes i Danmark i forbindelse med det danske EU-formandskab.

Mere om: