2. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Kong Frederik med frisk udmelding: Var han ved at gifte børnene væk?

Kong Frederik samt prinsesse Isabella og kronprins Christian. 
Kong Frederik samt prinsesse Isabella og kronprins Christian.
Foto: Hanne Juul og René Schütze
Annonce
Kong Frederik holdt onsdag aften en tale for stats- og regeringsledere samt højtprofilerede politikere fra hele Europa, hvor tankerne nemt kunne faldt på de kongelige børn.

Onsdag aften var en helt særlig aften for kong Frederik.

Sammen med dronning Mary tog han imod utrolig fornemme gæster mens hele København var fyldt med politieskorter og sikkerhedsopbud i lange baner.

Byen var nemlig fyldt med stats- og regeringsledere samt højtprofilerede politikere fra hele Europa.

Abonnement på BILLED-BLADET

Onsdag aften var de alle inviteret til middag hos kong Frederik og dronning Mary, og det strømmede derfor til med fornemme gæster til Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Her tog kongeparret imod gæsterne inden de alle nød en skøn middag i palæet.

Inden middagen kom for godt i gang, bød kong Frederik alle gæsterne velkommen med en tale, der virkelig satte fokus på et samlet og stærkt Europa.

Annonce

Han satte ord på samarbejdet på tværs af de europæiske lande gennem utrolig mange år.

Ligeledes nævnte han, hvor vigtig netop Europa havde været for den danske kongefamilie gennem et årtusind.

- Vores monarki går mere end tusind år tilbage og er med sin ubrudte række af monarker et af verdens ældste – ikke mindst takket være de mange europæiske alliancer og ægteskaber, der har fundet sted gennem tiden, fortalte Frederik.

Annonce

Det kunne derfor virke som om, at kongen ønskede at fortsætte i samme stil - men kort efter skyndte han sig at forklare, hvad man mente, inden gæsterne i lokalet kunne komme på sjove tanker.

- Jeg kan forsikre Dem om, at der ikke er nogen ægteskabsforslag på dagsordenen i aften, forsikrede han.

Kong Frederik var altså hverken ved at gifte kronprins Christian eller prinsesse Isabella væk.

Annonce

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at der engang har været flere regler omkring, hvem de kongelige måtte gifte sig med i det danske kongehus.

Dronning Margrethe fandt selv sin store kærlighed, prins Henrik, hvorefter de giftede sig i 1967.

Der er ingen tvivl om, at det også var ægte kærlighed mellem hendes far og mor, kong Frederik den 9. og dronning Ingrid.

Annonce

Dengang blev det dog formentlig taget i betragtning, at hun netop var datter af det daværende kongepar i Sverige, hvilket nok passede meget godt ind i begge familiers ønsker.

Kong Frederiks tale blev holdt på engelsk, men er i denne artikel oversat til dansk.

Mere om: