Kong Frederik og dronning Mary mærkede forskellen: Nu oplever det spanske kongepar det samme

Kong Felipe og dronning Letizia ankom på deres første statsbesøg til Egypten tirsdag og bliver til og med fredag.

Mange forbinder et statsbesøg med pomp og pragt og en stor gallamiddag på en af aftenerne.
Men ifølge det spanske magasin Semana vil der dog under dette besøg ikke blive afholdt en statsbanket.
Der er en grund
Magasinet Semana har i den forbindelse talt med protokol-ekspert María José Gómez y Verdú om grunden til, at der ikke, som det ellers er tradition, vil blive afholdt en statsbanket under det egyptiske statsbesøg.
Ifølge eksperten er det ikke en brud på protokollen, men snarere en bevidst beslutning, der tager hensyn til den diplomatiske og kulturelle kontekst, således, at det i Egypten ikke er en del af traditionen at afholde en gallamiddag, når de er værter ved et besøg af denne art.
Hun tilføjer, at det man normalt vil tilpasse sig værtslandets traditioner.
Tog også hensyn
Kong Frederik og dronning Mary oplevede noget lignende, da Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi i december sidste år var på statsbesøg i Danmark.
Her inviterede de præsidenten til en fornem gallataffel i anledning af statsbesøget på Christiansborg Slot.
Her kunne man se en mere afdæmpet stil hos kongen end normalt til en statsbanket.
Kong Frederik viste, hvor betænksom en vært han var ved at sørge for at matche sit look med den stil, som Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi havde valgt til den store middag i Riddersalen.
Præsidenten kom i jakkesæt og derfor var kong Frederik ikke iklædt Søværnets gallauniform, som for eksempel under det foregående islandske statsbesøg, men den mere afdæmpede Forsvarets selskabsuniform.
