29. dec. 2024
Af Marianne Singer

Kong Frederik tørrede tårer væk og fik kys af dronning Mary: Det fejede alle af banen

Kongeparret
Kongeparret
Foto: Hanne Juul
Kongehuset delte den 14. januar i forbindelse med tronskiftet en dybt bevægende og historisk video, der tog danskerne med storm.

Det var historiske øjeblikke, der vakte store følelser ikke bare hos kongen, men også hos de millioner af danskere, der fulgte med - tronskiftet den 14. januar var en overvældende begivenhed.

Det kunne man efterfølgende også se i en video, som kongehuset delte samme dag, med klip fra TV2s og DRs udsendelser, der viser højdepunkterne fra dagen og også mere private øjeblikke "bag kulisserne".

Deriblandt kysset mellem det nye kongepar, kong Frederik, der tørrer tårer væk, prins Joachim med blanke øjne og kongeparrets fire børn.

Opslaget med den bevægende video med overskriften "Kongen længe leve!" og musik fra Coldplay på kongehusets Instagram er da også blevet set og liket og kommenteret så mange gange, at det må nærme sig en Danmarksrekord.

Over en halv million følgere har i skrivende stund liket det - helt præcist 576.000.

Rabat på abonnement - spar op til 50 %

Mere om: