
Kong Frederik viste forståelse for alvorligt problem, der rammer mange kvinder: Kan være fatalt
Det blev en lærerig formiddag for kong Frederik, da han onsdag besøgte BioInnovation Institute i København, der er en slags rugekasse for forskningsbaseret iværksætteri.
Her mødte han flere ambitiøse iværksættere, deriblandt Oasicare, der arbejder med en løsning på at forebygge alvorlige fødselsskader, bristininger, hos fødende kvinder.
Her viste kong Frederik stor forståelse for emnet, som også dronning Mary tidligere har haft fokus på, blandt andet under en rejse til Burkina Faso i 2016.
Se videoen med en forstående kong Frederik, der lytter til en mulig løsning på den skade, der rammer mange kvinder øverst i artiklen
Undervejs mødte og talte kongen også med iværksættere fra ALEA Quantum Technologies, der producerer Verdens hurtigste ‘quantum random number generatorer’, Visibuilt, der udvikler et naturligt bindemiddel til asfaltindustrien skabt af svampes rodnet, kaldet mycelium og Ousia Pharma, der arbejder på at udvikle nye peptid-lægemiddelkonjugater til behandling af kognitive lidelser og stofskiftesygdomme.

