
Kong Frederiks 50-års fødselsdagsgave blev rullet ud på dansegulvet til nattefest

Riddersalen på Christiansborg Slot dannede i fredags rammen om det store kunstnerbal, hvor kong Frederik og dronning Mary var værter.
De knap 360 inviterede gæster var repræsentanter inden for kunstens og kulturens verden.
Efter en treretters middag blev gæsterne budt på underholdning og selskabsdansen les lancier, og baren blev åbnet i fløjlsgemakket, hvor de kongelige tidligere havde hilst på deres mange gæster.
Som natmad – eller skrub af-mad – blev gæsterne budt på ”kongelige pølser”.
En pølsevogn blev rullet ind på dansegulvet i Riddersalen, hvorfra gæsterne kunne bestille en hotdog eller en anden vegetarisk variant.
Og netop denne pølsevogn er ret særlig.
Den var nemlig en overraskelse til daværende kronprins Frederik, da han i 2018 fyldte 50, og derfor er pølsevognen også pyntet med et flot ”monogram”, som skal forestille sig kronprinsens monogram, men kreeret af pølser.


