1. maj. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Kong Frederiks kærlighedserklæring er et gigantisk hit: Hvor er han bare sød og ægte

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Der er mange, som falder på halen over kong Frederik i disse dage. Og kongen er da også i fin form i denne tid.

Kong Frederik vinkede tidligere på ugen farvel til dronning Mary og Danmark for at tage på et meget interessant besøg til Grønland.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kort efter ankomsten til Nuuk deltog kongen i en sejltur på Nuup Kangerlua sammen med formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Under sejlturen fiskede kongen sammen med Jens-Frederik Nielsen, og så spiste de en god frokost på fjorden.

Senere var kong Frederik en populær mand i kulturhuset Katuaq, hvor han var æresgæst til kaffemik.

Frederik viser hele verden sin kærlighed

Besøget til Grønland bød også på meget andet godt for kong Frederik, der gjorde et godt indtryk på sine omgivelser og tiltrak sig stor opmærksomhed.

I flere opslag på kongehusets Instagramprofil kan man se en glad kong Frederik hygge sig i Grønland, som han altid har haft så store følelser for.

Mange har i deres kommentarer til Instagramopslagene med kong Frederik i Grønland bemærket, hvor højt han elsker Grønland, og hvor fint han viser det til hele verden.

- Tydeligt at Kong Frederik holder meget af Grønland og af grønlænderne, lyder det fra en beundrer, mens andre skriver ”han sender så meget varme fra sig til alle de fremmødte grønlændere” og ”hvor er det tydeligt at se Hans kongelig højhed Kong Frederiks oprigtige kærlighed til Grønland samt ”dejlige afslappede billeder, man kan rigtig fornemme og se, at Danmark og det danske kongehus, betyder rigtig, rigtig meget for grønlænderne” og endelig ”hvor er han bare sød og ægte ham kongen dér”.

Mere om: