19. jul. 2024
Af Louise Rømer

Kong Frederiks nye videoer vækker begejstring - disse kommentarer går igen

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Regenten bliver overøset med positive ord i forbindelse med sin "OL-tour" på Instagram.

Kong Frederik kan i disse opleves i lidt uvante rammer, når han prøver kræfter med diverse OL-discipliner. Det danske kongehus opdaterer hver dag deres Instagram med en ny video, hvor kongen giver sig i kast med en ny sportsgren.

Og det er noget, mange af de 1,1 millioner følgere kan lide.

Indtil videre har kong Frederik vist sin kunnen i skeetskydning, BMX, hammerkast og bordtennis, og kommentarfeltet flyder over med begejstrede gloser.

Især hæfter folk sig ved, at kong Frederik virker til at være helt nede på jorden.

"En fantastisk folkelig konge vi har", "Fantastisk at se vores Konge så glad interesseret i os alle. Høj som lav", "For søren hvor er jeg pjattet med vores konge og hans tilgang til sit folk. Respekt" er bare nogle af de kommentarer, man kan læse under videoerne.

Og også udenlandske følgere er oppe at køre over den danske monark:

"Your King is so natural with his people and that is a gift no pomp or ceremony needed just being himself", lyder det fra en af følgerne.

Læs mere om: