13. okt. 2023
Af Marianne Singer

Kongehusekspert om prins Christians fremtid: Det her kan han ikke undgå

Prins Christian
Prins Christian.
Foto: Hanne Juul
Der venter med sikkerhed prins Christian en militær løbebane engang i fremtiden, lyder det fra kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Modsat sine fætre, grev Nikolai og grev Felix, vil prins Christian ikke uden videre kunne undgå en militær uddannelse.

Sådan lyder det fra kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen til BILLED-BLADET.

Nærmest utænkeligt

– Han skal være landets konge, så for mig er det nærmest utænkeligt, at han ikke vil få en militær løbebane. Han bliver jo formelt set øverstbefalende for de danske styrker. Om det så bliver i ét værn, han særligt knytter sig til eller mere bredt i alle tre værn, det må vi se, lyder det fra kongehusekspert og historiker, Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Professionshøjskolen Absalon om prins Christians fremtid i militæret.

Kan inspireres af far

Også hvad angår militæret er kronprins Frederik gået sin egen vej og kan på den måde inspirere sin søn.

– Kronprins Frederik har gjort det lidt anderledes end sine forgængere i den forstand, at han også har taget en elitær militæruddannelse i frømandskorpset. Kong Frederik 9. var stærkt knyttet til Søværnet og gik officersvejen der, mens kong Christian 10. var stærkt knyttet til Hæren. Så kronprinsen adskiller sig på det punkt, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-12/ao-714693.jpg
Kronprins Frederik under sin frømandsuddannelse i 1995.
Foto: Aller Media
https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-12/frede2-1.jpg
Kronprins Frederik under sin frømandsuddannelse i 1995.
Foto: Aller Media

– Kronprinsen har været i både Forsvaret, Søværnet og Hæren samt Gardehusarregimentet, og det kan være, at prins Christian også vil få sig en bred militær uddannelse og så kombinere det med noget civil uddannelse, der passer til hans fremtidige gerning. Kronprinsen er akademiker. Det kan jeg sagtens forestille mig, at prins Christian også bliver.

Læs mere om prins Christian og hvad der venter ham i fremtiden i det nye nummer af BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-13/webgrafik_bb41-forsider.jpg

Læs mere om: