7. jun. 2024
Af Louise Rømer

Kongehuset deler foto af prins Joachim: Fylder 55 år

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Kaspar Wenstrup
Fredag den 7. juni fylder prins Joachim 55 år, og det har kongehuset markeret fra morgenstunden.

Joachim Holger Waldemar Christian kom til verden den 7. juni 1969 på Rigshospitalet i København. Dermed fylder dronning Margrethe og prins Henriks yngste barn 55 år i dag.

Og det er blevet markeret fra morgenstunden.

Kongehuset har delt et foto af prinsen på Instagram taget af fotograf Steen Brogaard.

"Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har fødselsdag og fylder i dag 55 år," lyder teksten.

Dermed er det ikke oplyst, hvordan han skal fejre dagen. Men mon ikke den halvrunde fødselsdag også markeres hjemme i Washington, hvor Joachim bor med prinsesse Marie og børnene komtesse Athena og grev Henrik.

Det er kun to dage siden, prinseparret deltog i en anden fejring. Nemlig da 175-året for Grundloven blev markeret på Den Danske Ambassade i Washington D.C.

Læs mere om: