
Kongehuset har på intet tidspunkt blandet sig: Det springer i øjnene ved ny kronprins Christian-video
Kronprins Christian har den seneste tid været værnepligtig i Gardehusarregimentet. En værnepligt, som slutter her i maj.
Derfor var han og kammeraterne på den obligatoriske REX-øvelse, der varer fire døgn delt op i to øvelser af 48 timer.

En øvelse, der presser de værnepligtige fysisk og psykisk, da de bliver presset på mængden af søvn og mad.
Hele øvelsen er blevet dokumenteret på video, som kongehuset mandag har udgivet.
Samtidig med udgivelsen giver kongehuset indblik i, hvordan den er blevet til – og det er ellers ikke noget, man normalt bliver inddraget i.
Kongehuset forklarer, at de har sendt to fotografer ud, som har fulgt dele af øvelsen.
Det understreges, at fotograferne udelukkende har observeret øvelsen, og at de hele tiden har holdt sig på behørig afstand.
Fotograferne har ikke kunnet interagere med de værnepligtige, dog har de helt kort fået lov til at tale med kronprins Christian efter aftale med delingsførere.
Det skete første gang efter øvelsen startede mandag morgen kl. 04.00, og så på dag tre om eftermiddagen samt efter REX-øvelsen var overstået.
Derudover påpeges det også, at kongehuset på intet tidspunkt har været ind over tilrettelæggelsen af REX-øvelsen.
Hele videoen kan ses her, men du kan se klip fra videoen øverst i artiklen.
