23. sep. 2022
Af af

Kongehuset oplyser: Prins Joachim og prinsesse Marie deltager ikke alligevel i aftenselskabet

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie og prins Joachim
Hanne Juul
Prins Joachim og prinsesse Marie skulle fredag aften have deltaget i en middag på Christiansborg Slot.

Fredag aften strømmer det med festklædte gæster til Christiansborg Slot, hvor kronprinsparret er værter ved et stort aftenselskab.

Aftenselskabet holdes i anledningen af dronningens 50-års regeringsjubilæum for regeringen, Folketinget og de danske EU-parlamentarikere, og her var det oprindeligt planen, at prins Joachim og prinsesse Marie skulle deltage.

Nu oplyser kongehuset til BILLED-BLADET, at prins Joachim og prinsesse ikke deltager alligevel.

Dronning Margrethe er heller ikke med i aften, hvor hun skulle have været aftenens hovedperson.

Dronningen er testet positiv for corona, og kronprinsparret har derfor overtaget værtsrollen.

Prins Joachim og prinsesse Marie er i øjeblikket hjemme i Paris med deres fælles børn, prinsesse Athena og prins Henrik.

Læs mere om: