28. maj. 2025
Af Malan Joensen

Kongehusets nyhed gemmer på oplagt chance for prinsesse Marie og prins Joachim

Prinsesse Marie.
Prinsesse Marie.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Marie skal snart rejse til Danmark og Frankrig i arbejdsøjemed, men der er også mulighed for at kombinere det med en af årets store royale begivenheder.

Til daglig slår prinsesse Marie folderne i Washington, hvor hun bor med prins Joachim og børnene komtesse Athena og grev Henrik.

Imidlertid går turen snart til Danmark og Frankrig, meddeler kongehuset onsdag eftermiddag.

Prinsesse Marie står nemlig overfor flere officielle opgaver; først i Danmark fra 2.-3. juni og i Frankrig den 10.-11. juni.

Det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt prinsesse Marie mon rejser hele vejen tilbage til USA mellem opgaverne eller bliver i Europa.

Og mon prins Joachim, der har fødselsdag i den periode, følger med sammen med børnene?

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Uanset hvor mange af familiens medlemmer, der rejser med prinsesse Marie til juni, er der ihvertfald alletiders chance for at komme helt tæt på en af årets kæmpestore royale begivenheder: Royal Run.

Hvis prinsesse Marie, prins Joachim og børnene er i København 2. pinsedag, som er dagen før opgaven i Frankrig, kan det være, de bakker op om kong Frederiks store projekt ved at heppe på de mange deltagere et sted på ruten.

Og hvis de skulle få lyst til at løbe med, kan det nok også arrangeres.

BILLED-BLADET dækker Royal Run hele 2. Pinsedag og melder ud, så snart der er nyt.

Mere om: