27. aug. 2025
Af Majken Munk

Kongen kom til undsætning: Frederik fik alarmeret en af befalingsmændene

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik viste sig at være manden i skysovs, da han tog affære og fik sat en mindre redningsaktion i gang på Østerby Havn på Læsø.

Kong Frederik og dronning Mary har brugt hele onsdagen på Læsø, som de har besøgt i forbindelse med deres sommertogt.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

De har fået en på opleveren med blandt andet natursafari, et besøg på Læsø Saltsyderi og frokost på Rønnerne.

Kongeparret havde planlagt, at besøget i Læsø Kommune skulle sluttes af med Afternoon Tea på Kongeskibet Dannebrog.

Derfor var omtrent 60 gæster inviteret til Afternoon Tea.

Gæsterne skulle sejles fra Østerby Havn i enten chalup eller med skibet Morten Stage.

De blev sendt af sted med til tonerne af et væld af kendte melodier fra musikanter i Søværnets Tamburkorps.

Kong Frederik og dronning Mary var naturligvis de første, der blev sejlet i chalup mod Kongeskibet Dannebrog.

STRAX BILLEDEKONG FREDERIK OG DRONNING MARYBilledet er ikke billedbehandlet. FOTO: HANNE JUUL/ ALLER FOTO & VIDEO
Kong Frederik og dronning Mary blev sejlet i chalup fra Østerby Havn til Kongeskibet Dannebrog.
Foto: Hanne Juul

Men undervejs måtte kongen tage affære.

For han fik øje på en matroshat, der havde forladt en af musikanterne. Hatten var endt i vandet.

Det kunne kong Frederik ikke se igennem fingre med, og han fik alarmeret en befalingsmand, der fik reddet matroshatten op af vandet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-27/musikanter.jpg
Foto: BILLED-BLADET

Når kongeparret er færdige med Afternoon Tea på Kongeskibet Dannebrog, venter en god nats søvn, inden de skal fortsætte sommertogtet.

Torsdag skal kong Frederik og dronning Mary besøge Samsø Kommune.

Mere om: