19. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kongen spår om fremtiden: Frederik lægger ikke skjul på, at det ser godt ud

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Video: Jesper Sunesen
Kong Frederik er kæmpe optimist og glæder sig til at se, hvad fremtiden bringer. Det meldte han ud til en vigtig begivenhed i København i dag. I videoen til denne artikel kan du opleve en særdeles veloplagt kong Frederik på talerstolen

Kongen har deltaget i lancering af Danish Centre for AI Innovation på Statens Museum for Kunst, og den særlige lancering kommer i forlængelse af, at en banebrydende ny supercomputer er blevet præsenteret i nat.

Kong Frederik holdt i forbindelse med lanceringen af det nye center en tale, og i talen kom kongen ind på en fremtid, han med kæmpe forventninger vil følge med i.

Se og hør i videoen kongen på talerstolen her til morgen foran et stort publikum på Statens Museum for Kunst.

Frederik sagde blandt andet vise ord om Danmarks position internationalt.

Kong Frederik glæder sig

- Den digitale udvikling har lettet og forkortet vores vej fra A til B, og en del af udviklingen har sit ophav her til lands. Danmark har som nation været spydspids for store opfindelser og teknologiske fremskridt gennem historien fra Niels Bohrs opdagelser hundrede år tilbage til verdensførende forskning og udvikling den dag i dag. Lanceringen for Center for AI og innovation er ingen undtagelse. Med en AI supercomputer på dansk jord placerer vi os helt fremme i førerfeltet, når det kommer til udvikling og anvendelse af ny teknologi og kunstig intelligens, sagde en veloplagt kong Frederik, der sluttede sin tale af med at udtrykke glæde og spænding over den nye AI supercomputer.

- Med denne AI supercomputer i Danmark kan vi gøre mere af det, vi er gode til hurtigere. Vi gør vejen fra A til B kortere, ja, vi hiver fremtiden tættere på, og jeg ser selvfølgelig også frem til med slet skjult spænding, hvad den måtte bringe, lød det fra Frederik.

Læs mere om: