2. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Kongeparret blev budt velkommen med smuk udsmykning: Det sker der med alle blomsterne nu

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Frederik og Mary blev mødt af smukke dekorationer. Men bliver blomsterne bare smidt ud nu?

Torsdag ankom kong Frederik og dronning Mary til Nordre Toldbod i København for at stige ombord på kongeskibet Dannebrog.

Udover alle de fremmødte blev kongeparret budt velkommen af et hav af blomster. For ikke nok med, at dronning Mary traditionen tro selv fik en lille buket med sig, så var kajen smukt udsmykket.

Bag blomsterudsmykninger står Terje Valsø fra Rødovre, og hans kreationer får mere opmærksomhed end i de par minutter, det tog for kongeparret at gå fra bilen til chaluppen.

Blomsterne bliver – heldigvis – ikke smidt direkte ud efter den kongelige begivenhed. De bliver fragtet til et plejehjem på Østerbro, hvor de kan gøre glæde.

Det kunne BILLED-BLADETs reporter, Ulrik Ulriksen, oplyse under arrangementet.

Kongeparret har kursen mod Helsingør, hvor de efterfølgende kører videre til Fredensborg Slot, hvo de flytter ind i Kancellihuset.

Læs mere om: