Annonce
29. dec. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Kongeparret har planen klar: Sådan bliver nytårsaften

Dronning Mary og kong Frederik er klar til fest
Dronning Mary og kong Frederik er klar til fest.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Der er stille og roligt ved at blive gjort klar til et par dage med nytårsferjring på Amalienborg. En del af fejringen er helt privat.

Kong Frederik og dronning Mary har skitsen klar til en fin nytårsaften i Frederik VIII’s Palæ.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv?

Der er en helt skarp plan af official karakter klar for kong Frederik, der klokken 18.00 på årets sidste aften holder sin nytårstale fra Modtagelsesgemakket i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Dronning Mary og kongeparrets børn er i palæet, og de vil naturligvis ligesom resten af borgerne i kongeriget Danmark se og lytte til kongens ord.

Når talen er leveret af kong Frederik, vil han ønske de få fotografer, som er til stede i palæet, godt nytår og derefter gå op ovenpå til den helt private del af Frederik VIII’s Palæ, hvor familien venter.

Frederik og Mary nyder privat fejring

Dronning Mary og kong Frederik tager ved 19-tiden onsdag hul på den helt private del af nytårsaften.

Annonce

Kongeparret vil være i selskab med deres yngste børn, må man formode, mens det er muligt, at både kronprins Christian, 19, og prinsesse Isabella, 18, har private planer.

For et år siden på nytårsaften 2024, forlod kongeparret og deres børn efter nytårstalen Frederik VIII’s Palæ og kørte nordpå for at hygge sig – formodentlig i selskab med nære venner.

Annonce

For kongeparret og kronprins Christian vil det være fint at få en god nats søvn efter nytårsfejringen, for allerede den 1. januar er der ny nytårsfest på programmet.

Torsdag den 1. januar klokken 20.00 er der Nytårstaffel i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Her vil kongeparret og kronprins Christian være i selskab med dronning Margrethe, prinsesse Benedikte samt prins Joachim og prinsesse Marie.

Vi sender den 1. januar fra klokken 18.45 live fra kendte og kongeliges ankomst til Nytårstaffel i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Mere om: