10. jan. 2024
Af Helle Skram de Fries

Kongeparret kommer til at råde over flere boliger: Hvordan vil de vælge at bo

Frederik og Mary.
Frederik og Mary.
Foto: Hanne Juul
Frederik og Mary har en utraditionel boligsituation, som kan medføre et ændret mønster.

Når Frederik og Mary efter 14. januar er Danmarks kongepar, vil de have flere boliger at vælge mellem.

Om vinteren bor de på Amalienborg i Frederik VIII’s Palæ. Her flyttede kronprinsfamilien ind i 2010, efter palæet havde gennemgået en større renovering både ind- og udvendigt.

Amalienborg Slotsplads har tradtionelt været samlingspunkt ved flere større royale begivenheder.

Amalienborg.
Amalienborg.
Foto: Lars H. Laursen.

Frederik og Mary vil højst sandsynlig fortsætte med at bo her, da de i forbindelse med den store renovation har brugt meget tid på at indrette palæet netop, som de ønsker, det skal være.

Palæet, der også er kendt som Brockdorffs Palæ, er familiens private bolig, men har også repræsentationslokaler.

Sommerboligen

Om sommeren flytter Frederik og Mary med deres fire børn til Fredensborg Slot, hvor de bor i Kancellihuset.

- De vil lige så sandsynligt også bibeholde dette som deres nolig, når de bliver kongepar. Det er jo netop deres hjem, lyder det fra BILLED-BLADETS hofreporter Ulrik Ulriksen.

Her er Fredensborg Slot i smukkeste "vintertøj".

Fredensborg Slot.
Fredensborg Slot.
Foto: Hanne Juul

Ved slottet er der etableret en ny ridebane med internationale mål for dressurridning, som Mary dyrker, ligesom hun deler hesteinteressen med sine to døtre Isabella og Josephine.

Ny bolig til Christian

I august bekræftede kongehusets kommunikationsafdeling, at man er ved at istandsætte en gammel værkstedsbygning ved Fredenssborg Slot, der skal bruges som anneks.

- Det er ikke officielt meldt ud, hvad annekset skal bruges til, men det kunne meget vel blive en bolig for den kommende kronprins Christian, mener hofreporter Ulrik Ulriksen.

Prins Christian.
Prins Christian.
Foto: Hanne Juul

Udover disse to boliger vil det nye kongepar sandsynligvis komme til at bruge Graasten Slot i Sønderjylland endnu mere end hidtil.

Graasten Slot.
Graasten Slot.
Foto: Hanne Juul

Slottet er statsejet, men brugsretten er overdraget til kongehuset, mens for eksempel Marselisborg Slot er dronning Margrethes private eje.

- Efter tronskiftet vil det nye kongepar sandsynligvis komme til at tilbringe mere af sommeren på Graastens Slot, hvor de i forvejen har en mangeårige tradition for at være på ferie sammen med Margrethe nogle uger hver sommer, mener Ulrik Ulriksen.

Her er Frederik og Mary på Graasten Slot sammen med deres fire børn: Isabella, Josephie, Vincent og Christian, samt dronning Margrethe og hendes søster, dronning Anne-Marie.

Foto: Frederik, Mary, Isabella, Josephine, Vincent, Margrethe, Anne-Marie og Christian.
Foto: Frederik, Mary, Isabella, Josephine, Vincent, Margrethe, Anne-Marie og Christian.
Foto: Claus Fisker.

Læs mere om: