Kort efter kongeparrets hjemkomst: Frederik skulle møde særlig kvinde på Amalienborg
Det har været et par begivenhedsrige dage for kong Frederik og dronning Mary i Sverige, hvor de var på deres allerførste statsbesøg.
Besøget varede fra 6.-7. maj, og dagen efter var kong Frederik på dupperne igen – denne gang i vante rammer.
Nemlig på Amalienborg.
Her tog han onsdag formiddag imod Litauens parlamentsformand Viktorija Čmilytė-Nielsen, som var på besøg i Danmark.
Folketingets formand, Søren Gade, var også med under besøget i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
Ud over sin politiske karriere har Viktorija Čmilytė-Nielsen også et andet særligt talent. Den 40-årige parlamentsformand er nemlig skakstormester – og faktisk er hendes mand, danske Peter, også skakstormester. Det skriver Folketinget.
Viktorija Čmilytė-Nielsen er ligeledes tidligere europamester for kvinder i skak.
Parret har sammen fire børn.