Kort efter nyhed om trist dødsfald: Nu er Charles og Camilla landet
Tirsdag aften fik dronning Camilla af Storbritannien en trist og uventet nyhed: hendes gode ven tv-vært og komiker Paul O’ Grady var pludselig og uventet gået bort, 67 år gammel.
Samtidig står dronningen over for en meget vigtig opgave, nemlig sit og kong Charles' første statsbesøg som kongepar.
Kong Charles og dronning Camilla landede onsdag eftermiddag i Berlin.
Ved ankomsten med fly fra London blev parret budt velkommen med en geværsalut, mens to kampfly overfløj flyvepladsen i Berlin.
Det første statsbesøg aflyst
Kort efter blev de modtaget af Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier og hans hustru, Elke Büdenbender.
Du kan se billeder af statsbesøgets første dag i galleriet øverst i artiklen.
Efter planen skulle kong Charles have besøgt Frankrig i sidste uge, men besøget blev aflyst som følge af de folkelige protester i landet.
Derfor blev hans første statsbesøg som konge altså til Tyskland, og besøget skal efter planen vare tre dage.
Et særdeles vigtigt statsbesøg
Besøget er ikke kun vigtigt, fordi det er parrets første statsbesøg.
Fra det britiske hof hedder det, at besøget skal være "en vigtig europæisk gestus" for at sikre fortsat stærke forbindelser mellem Storbritannien, Tyskland og EU efter brexit.
Verdens øjne hviler i disse øjne på ikke kun kong Charles, men også på dronning Camilla, der derudover er ramt af sorg.