Kort før brylluppet: Prins Gustav og Carina Axelsson deler overraskende nyhed

Et af de nye flotte portrætbilleder af prins Gustav og Carina Axelsson fra det store eksklusive interview, som bliver bragt i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer torsdag. 

Et af de nye flotte portrætbilleder af prins Gustav og Carina Axelsson fra det store eksklusive interview, som bliver bragt i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer torsdag. 

Foto: Hanne Juul
Få dage før deres bryllup i Bad Berleburg har prins Gustav og Carina Axelsson delt overraskende nyt om den store fejring.

Sidst i april bekræftede kongehuset, at prinsesse Benediktes ældste søn, prins Gustav af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, 53, endelig kunne gifte sig med sin kæreste gennem 20 år, amerikanske Carina Axelsson, 53.

Et gammelt testamente havde forhindret dem i at blive gift, men nu kunne det endelig ske lørdag den 4. juni i det smukke kapel på Berleburg Slot, der ligger i Bad Berleburg i grønne og idylliske omgivelser i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. 

Det smukke Berleburg Slot. 
Foto: Carina Axelsson

Det smukke Berleburg Slot. 

To vielser og to fejringer

I et nyt eksklusivt interview med det kommende brudepar, der bliver bragt i det nye nummer af BILLED-BLADET, kommer prins Gustav og Carina Axelsson med overraskende nyt.

Således bliver der ikke bare en kirkelig vielse på lørdag, men allerede dagen inden, fredag den 3. juni om eftermiddagen, vil de blive gift ved en borgerlig vielse, fortæller prins Gustav og Carina Axelsson.

Den borgerlige vielse kommer til at finde sted i det hyggelige gule lysthus i slotshaven. 

Det gule lysthus, hvor prins Gustav og Carina Axelsson skal vies borgerligt fredag før den kirkelige vielse lørdag, ligger i den offentlige del af slotshaven, lige ved siden af prinsesse Nathalies ridebane. 
Foto: Hanne Juul

Det gule lysthus, hvor prins Gustav og Carina Axelsson skal vies borgerligt fredag før den kirkelige vielse lørdag, ligger i den offentlige del af slotshaven, lige ved siden af prinsesse Nathalies ridebane. 

Intimt bryllup

Slotskapellet, hvor den kirkelige vielse finder sted på lørdag, er ikke særlig stor. Der er kun plads til omkring 80 personer.

- Så gæstelisten var hurtig lavet, fortæller Carina smilende til BILLED-BLADET i interviewet.

I bliver gift borgerligt dagen forinden?

- Ja, det bliver stille og roligt. Vi kommer kun til at være 40 i alt til middagen om aftenen, siger Carina om fejringen efter den borgerlige vielse. 

Læs hele det store eksklusive interview med prins Gustav og Carina Axelsson i det nye nummer af BILLED-BLADET, der udkommer torsdag. Her taler de om vielsen, kærligheden, sorg og glæder, voldsom modgang, men også overvældende lykke og de store forandringer, der er på vej på slottet. 

 

Se billeder fra Berleburg Slot herunder ...

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden