4. sep. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Christian forbereder sig på hård tid

Kronprins Christian
Kronprins Christian
Foto: Hanne Juul
I løbet af efteråret og vinteren bliver det særligt hårdt for kronprinsen og hans soldaterkammerater, når de skal i aktion på øvelse i felten.

Kronprins Christian er i fuld gang med løjtnantsuddannelsen på Gardehusarregimentets kaserne i Slagelse, Antvorskov Kaserne.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Kronprinsen har fået en ganske udmærket start på uddannelsen.

Det var tydeligt at se, da pressen for nylig var inviteret indenfor på kasernen for at følge kronprins Christian og hans soldaterkammerater i aktion som løjtnantselever.

På den dag fortalte en af befalingsmændene BILLED-BLADETs udsendte, hvad der var i vente af udfordringer for kronprinsen og de andre soldater på løjtnantsuddannelsen. Der ventede blandt andet en øvelse i felten ifølge befalingsmanden.

Netop træning og øvelsesdage i felten er der flere af i den tid, kronprins Christian nu går ind i på kasernen i Slagelse.

Christian tog hul på sin nye uddannelse i begyndelsen august.

Og den første tid på uddannelsen har budt på flere dage i felten i det gode og lune sommervejr.

Hård tid venter for kronprins Christian

Nu er efteråret så småt på vej, og selvom vejret stadig er ganske fint, så varer det ikke længe, før temperaturerne falder, og der kommer mere regn.

Det kommer til at give kronprinsen og hans soldaterkammerater mange barske udfordringer, når de skal på øvelse i terrænet omkring gardehusarregimentets kaserne.

Der er ingen tvivl om, at netop efteråret og naturligvis også vintermånederne med nedbør og kulde kommer til at byde på den allerhårdeste periode for kronprinsen på løjtnantsuddannelsen, når der er feltøvelser over flere døgn på programmet.

Kronprins Christian
Kronprins Christian
Foto: Jesper Sunesen

Uddannelsen varer et år, og derefter skal de nye løjtnanter på banen som delingsførere.

Mere om: