Kronprins Christian støttede sin far på rørende vis: Billedet går lige i hjertet
Kronprins Christian var klar over, at det var et helt særligt øjeblik, der ventede Danmarks nye konge.
Kong Frederik skulle nemlig tage nogle store og vigtige skridt ud på balkonen, hvor han skulle holde sin første tale som konge til hele Danmark.
Kronprins Christian gjorde derfor noget ganske rørende inden, at Danmarks nye konge skulle træde ud på balkonen på Christiansborg Slot, hvor følelserne med garanti sad udenpå tøjet.
Han lagde nemlig nænsomt en hånd på sin fars skulder, hvor han på rørende vis signalerede sin støtte til den nye konge.
Hånden på kong Frederiks skulder må have gået lige i hjertet på kongen, der med garanti havde sommerfugle i maven over at skulle tale til de mange fremmødte på slotspladsen – men med familiens store og kærlige opbakning, gik det hele som smurt.