Kronprins Christian svarer med et smil: ”You never know”
I august tog kronprins Christian hul på løjtnantuddannelsen, som han er helt færdig med om to år.
Mandag prøvede Christian kræfter med en del af militæret, han ikke han oplevet før: Han deltog i en træningsflyvning med F-16 fly i Skrydstrup, hvilket ikke var meldt offentligt ud forinden.
Efter flyvningen svarede kronprinsen gladelig på et par spørgsmål fra den inviterede presse, hvor BILLED-BLADET var iblandt.
Se hele videoen med kronprins Christian over artiklen.
Hvordan var Deres oplevelse af første tur i et F-16 fly?
- Det var helt vildt imponerende, hvad det fly kan. Jeg er så taknemlig og beæret over at få lov til at flyve en sidste tur, inden flyene skal bruges et andet sted. Så tusind tak til piloten og flyvevåbnet for at give mig muligheden, sagde kronprinsen.
Kronprins Christian, som måler mere end 190 cm, svarede også på, om kan kunne se en fremtid i flyvevåbnet.
Hvilke overvejelser gør De Dem om at gøre tjeneste i flyvevåbnet, når de er færdig med deres løjnantuddannelse…?
- Indtil for en uges tid siden troede jeg faktisk, at jeg var for højt til at flyve F-16, men det har jeg så indset, at det er jeg ikke. Så det må tiden jo vise. Det kan jo være. You never know, lød det med et smil fra kronprinsen.
Hvordan trives De i militæret?
Jeg har det rigtig godt. Jeg har det rigtigt godt og møder en masse spændende unge mennesker og trives i hverdagen, afsluttede en tydeligt glad Christian.
Se hele videoen med kronprins Christian over artiklen.