30. jan. 2015
Af af Ken Richter
Kronprins Frederik åbnede børnenes egen togstation
Kronprins Frederik åbner Børnebanegården i Odense.
Foto: Alex Tran
Børnebanegården i Odense blev i dag indviet af kronprins Frederik.
Som en anden DSB-stationsforstander var det kronprins Frederik, der fredag med et fløjt i togfløjten åbnede Børnebanegården i Odense.
Det er Danmarks Jernbanemuseum, der har indrettet den nye banegård, som et nyt populært tilbud til museets mindste gæster.
Legepladsen med lokomotiver og togvogne blev godt modtaget af de første små rejsende fra Jernbanegades Børnehus, der sammen med kronprinsen vrimlede ind på perronen.