
Kronprins Frederik åbnede veteranhjem i Odense

Kronprins Frederik deltog i dag i den officielle åbning af Veteranhjem Odense, hvor han klippede den røde snor, holdt tale og mødte soldaterveteranerne.
- Det er nogle fantastiske rammer, sagde en synlig glad kronprins, der lykønskede soldaterveteranerne med det nye hjem.
Kronprins Frederik i helt særligt frirum
Veteranhjem Odense har til formål at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner og deres pårørende og værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret, samt danne de fysiske rammer for at fællesskaber mellem veteraner og pårørende kan opstå.
Netop det særlige frirum på Veteranhjem Odense fik kronprins Frederik en fornemmelse af, da han gik en tur rundt i de fine faciliteter og snakkede lidt med et par af beoerne.
Handicapvenligt bosted
Veteranhjem Odense er ment som et fristed for de tidligere udsendte soldater, så de kan komme lidt væk fra en hverdag med mange problemer.
Samtidig kan man give en håndsrækning til dem, der af den ene eller anden grund ikke har kunnet finde hjælp i det etablerede system. Veteranhjem Odense forsøger at rumme alle veteraner, og veteranhjemmet i er vid udstrækning gjort handicapvenligt.
