Kronprins Frederik åbner rockmuseum
Det er næppe en stor overraskelse for nogen, at kronprinsen er en stor musikelsker. Specielt rockmusik har en stor plads i hans hjerte, og han har ved flere lejligheder vist, at han også besidder en stor viden om netop rockmusikken. Derfor er det da også helt naturligt, at det netop er kronprinsen, som forestår åbningen af Danmarks Rockmuseum, i musikbyerne over dem alle - nemlig Roskilde.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Frederik er æresgæsten, når museet slår dørene op den 29. april. Projektet har været længe undervejs, og Frederik glæder sig sikkert til at kaste royalt stjernestøv over en branche og en genre af musikken, som han holder meget af.
Ragnarock i Roskilde
Museet ligger i Rabalderstræde. Opkaldt efter det gadenavn, som kom på alles læber i Gasolins sang fra 1973.
Kronprinsen kan i øvrigt allerede nu godt øve sig på at sige noget andet en Danmarks Rockmuseum. Museet har under sin opførelse skiftet navn og vil, når det er åbnet, omtales som "Ragnarock - museum for pop, rock og ungdomskultur".