Kronprins Frederik afbrød ferien for at uddele vigtig pris

Kronprins Frederik

Kronprins Frederik

Foto: Martin Høien
Den kongelige sommerferie er begyndt, men kronprins Frederik fandt også tid til at uddele den prestigefyldte The Brain Prize på 1 million euro.

En smilende og afslappet kronprins Frederik kastede fredag aften kongelig glans over prisuddelingen The Brain Prize i Den Sorte Diamant.

Kronprins Frederik havde i begyndelsen af ugen påbegyndt sin sommerferie på Gråsten Slot sammen med kronprinsesse Mary og deres fire børn, men valgte også at bruge tid på at uddele verdens største hjerneforskningspris i København.

Med prisen følger 1 million euro 

Prisen gik i år til de tre britiske topforskere Timothy Bliss, Graham Collingridge og Richard Morris, der blev hædret for afgørende gennembrud i forståelsen af, hvordan hukommelsen virker.

Med prisen, der er stiftet af Lundbeckfonden og blev uddelt for sjette gang, følger imponerende 1 million euro.

LÆS MERE: Kronprinsparrets søde sommerhilsen

Kronprins Frederik lyttede til stemningsfuld musik

Efter at have lyttet til DiamantEnsemblets potpourri af forskellige klassikere i Dronningesalen, sammen med blandt andre sundhedsminister Sophie Løhde overrakte kronprins Frederik prisen til forskerne.

Efterfølgende sørgede musikeren Steen Jørgensen for god stemning i den fyldte sal, inden kronprins Frederik igen var på vej videre. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden