
Læs også
VIDEO: Sådan varmede Mary og Frederik op til stor festaften i Silkeborg
Der var gæster helt fra Japan ved Udenrigsministeriets konference i Eigtveds Pakhus i København, og der blev filmet og fotograferet ihærdigt fra stolerækkerne, da kronprins Frederik åbnede konferencen om bæredygtig, økonomisk udvikling i Arktis.
Kronprins Frederik begyndte sin tale med at fortælle om den næsten 2800 km lange tur han gennemførte i år 2000 i nord og nordøst Grønland; en tur der gjorde et enormt indtryk på ham og for altid gav de arktiske områder i Grønland en stor plads i hans hjerte.
Derfor betænkte han sig heller ikke et sekund på at sige ja, fortalte han, da han blev spurgt, om han ville åbne den internationale konference, som har så store danske og grønlandske interesser.