12. sep. 2019
Af Dorte Quist

Kronprins Frederik efter diskusprolaps: Sådan har jeg det nu

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Martin Høien/MEGA
Efter lang tid med flere alvorlige rygproblemer og en operation sidste år, fortæller kronprinsen nu, at han har fået det rigtig godt i ryggen.

Under et besøg i det naturskønne Ejby Ådal på Sjælland i forbindelse med åbningen af Naturens Dag 2019 fortalte kronprins Frederik, at hans ryg har det rigtig godt.

Sidste år skulle han have åbnet Naturens Dag 2018, men måtte om morgenen melde afbud, fordi han skulle have opereres for en diskusprolaps.

I foråret fortalte kongehuset så, at kronprinsen ikke kunne løbe med i Royal Run 2019, fordi han igen havde fået en diskusprolaps.

Konstant vedligeholdelse af kroppen

Siden har kronprinsens kalender budt på heftig genoptræning af ryggen, for på Naturens Dag i år kunne kronprinsen så fortælle, at han nu har det rigtig godt.

- For mig er resten af livet ikke en konstant genoptræning, men i hvert fald en konstant vedligeholdelse af "cylinderen", som det hedder her omkring core, sagde kronprinsen og pegede på den midterste del af kroppen.

- Det er lænden og det er foran, og det skal jeg bare have mig for øje frem over, fortalte kronprinsen, der i mange år har dyrket løb, som er kendt for at give mange skader.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb37-forsider_0.jpg

Læs mere om: