13. sep. 2008
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik får ærestitel

Kronprins Frederik blev fredag udnævnt som æresalumne og blev fotograferet sammen med Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
Kronprins Frederik blev fredag udnævnt som æresalumne og blev fotograferet sammen med Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
t.v.
Aarhus Universitet hædrer kronprins Frederik med flot ærestitel under stor fejring med flere end 500 gæster.

Kronprins Frederik blev fredag udnævnt som æresalumne ved Aarhus Universitet, ved fejringen af universitetets 80-års jubilæum.

Titlen der går til kandidater fra Aarhus Universitet, som har skabt positiv opmærksomhed omkring universitetet, blev overrakt af Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

I rektorens tale begrundede han kronprins Frederiks udnævnelse således:

Kronprinsen bidrog med energi og entusiasme til det unikke studiemiljø på universitetet og i Århus. Gennem erhvervelsen af kandidatgraden i statskundskab har kronprinsen forberedt sig på de store opgaver for Danmark, som han varetager.

Også dronning Margrethe deltog ved fejringen sammen med flere end 500 inviterede gæster.

Kronprins Frederik blev uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1995.

Læs mere om: