26. maj. 2011
Af af Jan Bergman

Kronprins Frederik fejrer sin 43-års fødselsdag

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I dag kan kronprins Frederik lade sig fejre af Mary og børnene.

Netop hjemvendt fra sin korte rejse til Mozambique kan kronprins Frederik i dag torsdag lade sig lykønske af sin dejlige hustru og parrets ældste børn.

Kronprins Frederik har vist, at han er en rigtig familiefar, der elsker at tilbringe tid sammen med sin hustru og parrets fire børn, og selv om tvillingerne endnu ikke er gamle nok til at forstå dagens fejring, så er de naturligvis også til stede, når der bliver sunget fødselsdagssang for deres far i det kongelige hjem.

Kronprins Frederik har sørget for at holde kalenderen fri for officielle opgaver i dag, og det giver familien mulighed for masser af kvalitetstid sammen til at fejre dagens 43-årige fødselar.

I dag ankommer regentparret med Dannebrog til Anholt for at aflægge deres officielle besøg på den lille ø midt i Kattegat. De får selvfølgelig ikke lejlighed til at lykønske Frederik ansigt til ansigt, men mon ikke der midt i regentparrets travle program bliver tid til et lille telefonopkald til fødselaren.

Læs mere om: