Kronprins Frederik fik en dejlig overraskelse
Midt i København nær Tivoli står en smuk bygning, der ser ud til at være lavet af det pureste guld.
Fem tårne består Axel Towers af, og huset blev officielt indviet af kronprins Frederik, der klippede den røde silkesnor og derefter fik en rundvisning i den gyldne ejendom.
Kongelig rundvisning i tårnene
Sammen med overborgmester Frank Jensen og advokat Niels Heering samt arkitekt Lene Tranberg, som står bag byggeriet, kunne kronprinsen under rundvisningen nyde alle finesserne i det arkitektoniske mesterværk med internationalt højt niveau.
Frederik så det færdige maleri
Et af rundvisningens højdepunkter i mere end en forstand var, da kronprins Frederik og de øvrige nåede 10. sal, hvor Frederik hilste på bandet Kashmirs frontfigur Kasper Eistrup. Kasper er ikke blot en stærk komponist, guitarist og sanger. Han er også en fantastisk billedkunstner. Eistrup har til Axel Towers-delen, som advokatfirmaet Gorrissen Federspiel bebor, kreéret et par store malerier. Kronprinsen besøgte tidligt i den kunstneriske proces Kasper Eistrup, mens han arbejdede på et særligt maleri med kendte danskere på.
God kemi på 10. sal
Frederik var begejstret for at møde Kashmir-kunstneren og se hans enorme maleri, som han spurgte ivrigt ind til. Kasper Eistrup forklarede lidt om sit arbejde, og det var tydeligt, at kemien kronprinsen og kunstneren imellem var god.