Kronprins Frederik fik en fantastisk oplevelse i Australien

Kronprins Frederik. 

Kronprins Frederik. 

Foto: Flemming Jeppesen/BILLED-BLADET
I løbet af seks dage i Sydney i Australien fik kronprins Frederik en række helt uforglemmelige oplevelser sammen med danske soldaterveteraner, der deltog i sportslegene Invictus Games.

Kronprins Frederik var en af de allerflittigste og mest medlevende tilskuere til soldaterveteranernes internationale sportslege, Invictus Games.

I løbet af kronprinsens seks dage i Sydney fulgte han med i alle de 25 danske deltageres indsats i kampen for hæder og ære og naturligvis medaljer.

Frederik og de danske atleter fik en fantastisk oplevelse i Australien.

Først og fremmest talte veteranerne meget om, hvor stor en betydning fællesskabet havde for alle for det danske hold i Sydney.

Det betød bestemt også meget for dem, at kronprinsen bakkede op fra start til slut.

Kronprins Frederik jublede over danske medaljer

Det har blandt andre løberen Tanja Sunekær allerede op til Invictus Games udtalt sig om, og hun havde et helt specielt Invictus Games.

I disciplinen styrkeløft fik hun ingen medalje og var meget uheldig med alle løft.

Til gengæld viste hun høj moral i 1.500 meter løb og kæmpede sig til en imponerende bronzemedalje.

Den præstation imponerede kronprinsen og alle andre danske fans.

Frederik og de medrejsende danske tilskuere var også glade for at se sejlerne suse ind på en sølvmedaljeplads, ligesom Danmarks bueskytter i holdkonkurrencen skød sig til sølvmedalje, mens Kenneth Hyldtoft i den individuelle skydning fik bronze.

Kronprins Frederik mødte amerikanske veteraner

I løbet af besøget til Sydney var Frederik et par gange på morgenløbetur med soldaterveteranerne.

Det var en perfekt start på dagen.

Kronprins Frederik var også på svømmestadion, hvor han heppede på de danske atleter.

På tilskuerpladserne sad Frederik godt sammen med et par meget erfarne amerikanske soldaterveteraner fra 2. verdenskrig.

Det var en stor oplevelse for kronprinsen, og netop mødet med de to 99-årige 2. verdenskrig-veteraner og meget andet fra Frederiks tur til Australien og Invictus Games kan du læse om i BILLED-BLADET nr. 43, som er på gaden netop nu.

I BILLED-BLADET i denne uge har vi også alt om kronprinsfamiliens skønne juleplaner, der blandt andet byder på en rejse i begyndelsen af december.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden